Schmeichels holdkammerater tager én kamp ad gangen: Vi skal ikke bevise noget

Schmeichels holdkammerater tager én kamp ad gangen: Vi skal ikke bevise noget

930
0
DEL

Kasper Schmeichel og hans holdkammerater i Leicester City tager én kamp ad gangen i Premier League, men danskeren fastslår, at de er gode nok til at ligge, hvor de er placeret i tabellen. 

Leicester City har været et sandt eventyr at følge henover det seneste års tid.

I sidste sæson kæmpede de en brag kamp for at overleve i Premier League, og efter en forrygende slutspurt i foråret lykkedes det Kasper Schmeichel og hans holdkammerater at sikre endnu en sæson i det fineste selskab i England.

Da den nye Premier League-sæson så løb af stablen i august måned, var alle overbeviste om, at The Foxes igen ville befinde sig i de nederste regioner af tabellen, men folk blev slemt klogere.

De hårdtarbejdende Leicester-spillere fører helt sensationelt Premier League, og efter den stensikre udesejr på 1-3 over vicemestrene fra Manchester City kan de ikke længere afskrives som seriøse titelkandidater.

Sejren lunede da også gevaldigt hos holdets danske målvogter Kasper Schmeichel, som dog var småskuffet over ikke at holde et nyt clean sheet.

– Selvfølgelig er vi skuffede over det (ikke at holde et clean sheet, red.), og det viser, at vi ønsker at opnå mere, fordi det ville have været seks ud af syv clean sheets i ligaen, fortæller Kasper Schmeichel ifølge Sport 360.

– Det er vi skuffede over, men vi vil nyde denne sejr. Vi har en trup, der har været sammen i et godt stykke tid og været gennem op- og nedture, og disse øjeblikke binder en sammen. Vi kommer alle godt ud af det med hinanden, og det viser sig også på banen, fortsætter den danske landsholdsmålmand.

– En del af os har spillet i lavere rækker, og nu er vi i Premier League, så det er ikke nogen grund til ikke at nyde det. Selvfølgelig er vi gode nok til at være der (på førstepladsen, red.). Vi har selvtillid med til hver kamp, og sådan har det været hele sæsonen, forklarer han.

– Vi tager én kamp ad gangen, og det kommer ikke til at ændre sig. Vi skal ikke bevise noget. I øjeblikket handler det om at samle point sammen og se, hvor det fører os hen.

Leicester City har efter 1-3-sejren på Etihad Stadium fem point ned til nærmest forfølger med 13 runder igen.

INGEN KOMMENTARER