Sepp Blatter skuffet, trods nedsat karantæne

Sepp Blatter skuffet, trods nedsat karantæne

991
0
DEL

Schweiziske Sepp Blatter og franske Michel Platini, fik forleden nedsat deres karantæner fra fodboldverdenen fra otte til seks år, men Blatter er stadig skuffet over FIFA.

Det Internationale Fodboldforbund, FIFA, nedsatte onsdag de to fodbolddiplomaters karantæner fra otte til seks år, men derudover blev deres appeller afvis af appelkomitéen.

Noget der skuffer den afgående FIFA-præsident Sepp Blatter, der mener, at karantænedommen fra al fodboldrelateret aktivitet er uden grundlag:

– Jeg er dybt skuffet. At den uafhængige ankekomité, hvor jeg har mange gamle kammerater, udelukker mig, er meget hårdt for mig.

Læs også: Medie: Blatter stadig på lønningslisten hos FIFA

– Og for hvad? Som følge af en finansiel procedure, som ikke har noget som helst med etik at gøre, siger Sepp Blatter i et interview med avisen Aargauer Zeitung fredag.

Schweizeren har nu besluttet at appellere dommen til sportsdomstolen CAS.

Karantænen er fastsat på baggrund af, at FIFA’s etiske komité ikke har fundet dokumentation for, hvorfor Blatter overførte to millioner schweizerfranc (13 millioner kroner) til Michel Platini, der var præsident for UEFA i 2011.

Der afholdes i dag FIFA-præsidentvalg, hvor Blatters afløser skal findes.

INGEN KOMMENTARER