Alex Oxlade-Chamberlain er ude med en knæskade i et par uger. Det fortæller Arsène Wenger fredag formiddag.
Søndag gæster Arsenal Old Trafford, men dette bliver uden Alex Oxlade-Chamberlain, der pådrog sig en skade i Champions League-opgøret i tirsdags mod Barcelona.
Offensivspilleren skal holde et par ugers pause ifølge Wenger, der talte på et pressemøde fredag formiddag.
Læs også: Arsenal-legende indstiller endelig karrieren
Den 22-årige englænder har spillet 33 kampe for Arsenal i denne sæson og scoret to mål, men nu må han altså vente nogle uger, før han er klar til den næste.