Det 19-årige stortalent Riechedly Bazoer, der i øjeblikket spiller i Ajax Amsterdam, er en ombejlet, ung herre. Nu afslører han, at ingen ringere end FC Barcelona har udvist konkret interesse for ham.
Før i tiden har den unge herre tiltrukketsig opmærksomhed fra blandt andet Premier League. Nu er der dog, ifølge den unge midtbanespiller selv, konkret interesse for stortalentet. Endda fra ingen ringere end FC Barcelona.
– Jeg vil ikke være mystisk omkring det. For to måneder siden fortalte de min bror, som er min agent, om interessen. Marc Overmars [Ajax’ tekniske direktør] kender også godt til interessen, udtaler Bazoer til Voetbal International.
– De ser mine kampe og holder øje med mig. Jeg må bare klø på til næste år, og så må vi se, hvad der sker af fantastiske ting.
Det i forvejen unge stortalent kom allerede til Ajax i 2012. Indtil da havde han tilbragt en god håndfuld år i PSV.








