Den tidligere United-manager, Alex Ferguson, tager Louis Van Gaal i forsvar, og minder fansene om, at man må have tålmodighed, når man starter på nye projekter.
Det har ellers ikke set godt ud for Louis Van Gaal i den her sæson. Holdet er ude af både Champions League, Europa League og liga cuppen mens man ligger på en øjeblikkelig sjette plads i Premier League.
Uniteds eneste mulighed for et trofæ i den her sæson er FA Cuppen, og den dårlige sæson har derfor lagt et pres på manager Louis Van Gaal, der konstant må leve med rygterne om, at både José Mourinho og Ryan Giggs overtager hans job efter sommeren.
Men nu får Van Gaal støtte fra den tidligere United-manager, Alex Ferguson, der tager hollænderen i forsvar.
Læs også: Zlatans agent afslører: Disse klubber har budt på verdensstjernen
– Det er dødnemt at være kritisk, siger Ferguson til Sky Sports.
– Man er nødt til at være realistisk i forhold til en række ting. Eksempelvis antallet af skader, som der har været i den her sæson. Phil Jones har kun spillet syv kampe i den her sæson, og også fraværet af Valencia og Shaw har været kæmpe tab.
– Det er ligegyldigt, hvilket hold du er. Hvis du mangler spillere af den kaliber, så kommer det til at have en indflydelse på holdet, siger Ferguson.
Ferguson opfordrer derfor klubbens fans til at væbne sig med tålmodighed, ligesom de har været nødsaget til tidligere i klubbens historie.
Læs også: Bendtner fritages fra al træning i Wolfsburg
– Som Manchester United fan er du nødt til at have noget tålmodighed en gang imellem. Det har fansene også vist de kan henover årene. De havde det i Matt Busbys tid og i min tid.
– I en historie på 150 år er det værd at have nogle få år, hvor man ligger på den stille side i forhold til at opnå succes. For de (Manchester United, red.) vil altid komme tilbage, og de vil komme tilbage stærkt, afslutter Alex Ferguson.