Sunderland fyrer forsvarsspiller: Udelukket fra fodbold i 12 måneder

Sunderland fyrer forsvarsspiller: Udelukket fra fodbold i 12 måneder

2011
0
DEL

Sunderland har valgt at ophæve kontrakten med Emmanuel Eboue, og nu står den ivorianske højreback til at skulle afsone karantæne fra alle fodboldrelaterede aktiviteter det næste år. 

Sunderland har nok at koncentrere sig om inden for kridtstregerne frem til sæsonafslutning, men nu overskygger en personsag klubbens sportslige status.

Emmanuel Eboue har fået 12 måneders karantæne af FIFA, fordi han ikke har betalt knap 200.000 kroner til sin tidligere agent Sebastien Boisseau, som har krav på pengene.

Som om de 12 måneder ikke var straf nok for den tidligere Arsenal-spiller, så vælger Sunderland at ophæve hans kontrakt med øjeblikkelig virkning.

Eboue har to uger til at anke kontraktophævelsen.

Den 32-årige forsvarsspiller kan dog undgå den 12 måneder lange karantænedom, hvis han vel at mærke betaler de penge, han skylder sin agent.

INGEN KOMMENTARER