Sven-Göran Eriksson: Penge er den primære faktor i Kina

Sven-Göran Eriksson: Penge er den primære faktor i Kina

1005
0
DEL

Med alle de mange penge taget i betragtning, er Sven-Göran Eriksson ikke overrasket over, at spillere såsom Jackson Martinez, Ramires og senest Alex Teixeira har valgt, at flytte til Kina.

Den svenske træner, der tidligere blandt meget andet har været landstræner for England, har den holdning, at pengene, der tilbydes i Kina simpelthen er for gode til at afvise, selv for spillets store navne.

Højt profilerede spillere såsom Ramires, Jackson Martinez og altså nu Alex Teixeira, der ellers var rygtet til Liverpool, er alle flyttet til Kina, hvor Sven-Göran Eriksson også er træner. Han træner dog ingen af klubberne, hvor de nytilkomne superstjerner er landet. Han er derimod træner i klubben Shanghai SIPG, der ikke kan prale af helt så mange udenlandske spillere som visse andre.

Mens penge har påvirket det europæiske transfermarked meget, så er påvirkningen endnu større i Asien og specielt i de klubber, der deltager i Asiens svar på Champions League.

– Man kan ikke ignorere det faktum, at pengene er den primære faktor, udtalte Eriksson.

– Champions League blev før domineret af hold fra Japan, Sydkorea og Australien, men Guangzhou Evergrande [Jackson Martinez’ nye klub] har vundet Champions League i to af de seneste tre sæsoner.

– Fodbold er altid på tv-skærmene her. Ikke kun Premier League eller Champions League, men alle de europæiske ligaer.

– Den kinesiske Super League er en liga, der er på vej frem. Den tiltrækker store navne og de store navne bliver flere og flere.

– Spillet er i konstant forbedring. De er også meget ambitiøse med deres landshold.

Eriksson tilføjede at klubberne i byer såsom Shanghai ikke har noget problem med at tiltrække store navne, men at de nye spillere oplever noget af et kulturchok når de kommer til Kina.

– Det største problem er sproget, fordi det er så svært at lære for en europæer, udtalte han.

– I de store byer, såsom Shanghai, er det nemmere, fordi så mange taler engelsk.

– Shanghai er en smuk by. Der er både teatre, indkøbscentre og restauranter, som kan måle sig med alt i London.

INGEN KOMMENTARER