Han er en levende legende. En af de mest scorende spillere for Arsenal FC. Thierry Henry nåede også at spiller under Pep Guardiola, og sammen vandt de La Liga, Copa del Rey og Champions League tilbage i 2009. Her fortæller han, hvordan det er at spille under Pep.
Pep Guardiola er allerede nu blevet annonceret som Manchester City- manager til sommer. Han er kendt for ‘tiki-taka’ spillestilen i sin Barcelona tid, men hvad kan Premier League forvente af Guardiola. Henry mener, at han vil komme med en meget boldbesidende tilgang til fodbold.
– Det han vil bringe til Manchester City er, at holdet vil have boldbesidelse det meste af tiden mod ethvert hold. Det vil blive et hold, der scorer mange mål, og et hold, der ikke indkasserer mange mål, siger Sky Sport-eksperten, Thierry Henry, og fortsætter.
– Han vil gerne dominere. Noget, der er rigtig vigtigt, er at han elsker at forsvare fra modstanderens banehalvdel. Han er forud tænkende, og han prøver hele tiden at få sat sit hold på en bestemt måde, så det kan undgå et kontraangreb.
Transfers
Manchester City’s fans er på det seneste blevet vant til, at klubben henter store navne til Manchester. Thierry Henry mener, at med det ressourcer klubben har til rådighed, skal fansene forvente, at flere store navne kommer til klubben under Pep.
– Det man kan forvente med de ressourcer Manchester City har, er at nogle store spillere vil komme til klubben. Han vil forsøge at hente nogle spillere ind, og han har allerede nogle gode spiller i City. Jeg tror, at han vil bringe nogle store navne til klubben, fortæller Henry.
Men udover at købe stort ind, tror Henry, at han vil udvikle og stole på unge talenter.
– I kan også forvente, at han vil stole på de unge. Alle steder han har været, har han enten givet chancen til et talent fra klubbens akademi eller han har hentet en ung spiller ind på lån – ligesom han har gjort med Kingsley Coman.
Mandskabspleje
Gennem tiderne har Guardiola arbejdet med store navne og personligheder. Men hvilken personlighed kan Manchester City-truppen forvente som manager til sommer?
– Han er en streng manager, hvor han skal være streng. Han prøver at bringe den rette disciplin for en spiller til at være professionel og til at præstere, siger Thierry Henry.
– Han vil udfordre spillerne og være ærlig – og somme tider kan ærlighed gøre ondt. Han vil fortælle dem, hvordan det er, og hvad han forventer. Man skal gøre, hvad han beder om, og han lærer dig, hvordan du skal gøre det. Han vil fortælle, hvad han ønsker offensivt og defensivt – og han vil fortælle dig alt, hvad man kan forvente af sine modstandere.
Store forventninger
Der vil være store forventninger allerede fra første fløjt. Men det vil ikke ændre på, at Pep Guardiola vil gøre alt på hans egen måde, mener Thierry Henry.
– Pep vil ikke ændre hans filosofi for nogen. Han blev kritiseret, da han sidste år tabte i Champions League til Barcelona efter, at han prøvede at lægge et højt pres uden Ribery og Robben i truppen. Folk sagde, at han skulle have parkeret bussen på Camp Nou, men det er ikke hans spillestil. Nogen vil mene han er skør, men det vil jeg ikke sige. Han holdte sig til sin filosofi, siger fodboldeksperten.
– Jeg tror ikke, at han vil ændre meget pga. Premier League, men nogle ting bliver han nødt til. Der er en ekstra turnering i England, og man har hverken en uge fri i juletiden, som de har i Spanien, eller en måned fri, som i Tyskland. Han bliver derfor nødt til at rotere mere i sin trup, hvilket er noget han måske ikke har benyttet sig lige så meget af i andre klubber, siger franskmanden.
Bliver han en succes?
Thierry Henry bakker hans tidligere manager op, og han tror, at Guardiola bliver en succes i England.
– Jeg tror, at han bliver en succes. I behøver ikke mig til at fortælle, at han har været en succes alle de steder, han har været.
– På tre år skulle jeg mene, at han kan udrette noget godt i Manchester City. Deres modstandere vil gøre alt for at stoppe dem, men det er næsten sikkert, at de vil vinde et eller andet, afslutter Thierry Henry.
Læs også: Guardiola vil have Lewandowski med til Manchester City