Sviatchenko: Vi skal slå Aberdeen, intet mindre

Sviatchenko: Vi skal slå Aberdeen, intet mindre

940
0
DEL

Erik Sviatchenko har fået en noget skuffende start på sin tid i Celtic, i hvert fald hvis man kigger på resultaterne. Han fik debut i weekenden imod Ross County, hvor det endte med at favoritterne fra Celtic blev slået ud af Cup-turneringen med hele 3-1. I morgen skal Celtic i aktion igen og i den forbindelse lugter den danske forsvarsspiller blod.

Celtic indtager i øjeblikket førstepladsen i den skotske liga. De har skrabet 55 point sammen i 23 kampe. I morgen møder de Aberdeen, som indtager andenpladsen og halter seks point efter netop Celtic på førstepladsen.

En sejr i morgen på Pittodrie Stadium vil sætte Celtic tilbage på sporet. Den skotske storklub har vundet ligaen fire gange i træk og en sejr i morgen kunne bringe dem endnu tættere på femte gang. Samtidigt kan Celtic, ved at slå andenpladsen, understrege, at de ikke er sådan at løbe om hjørner med.

Erik Sviatchenko, der i øvrigt glæder sig til at komme i gang, mener ikke, at et nederlag eller endda en uafgjort i morgen kan gøre det. Han vil have en sejr.

– Jeg glæder mig til det, sagde Sviatchenko.

– Jeg kom hertil for at spille store kampe. Vi skal have en sejr, intet mindre.

Den 24-årige forsvarsgenerals krav er da heller ikke urealistisk. I det omvendte opgør tilbage i oktober vandt Celtic 3-1 over Aberdeen, så der er bestemt muligheder for Celtic og Sviatchenko.

INGEN KOMMENTARER