Cheftræner Thomas Frank var ikke tilfreds med holdets fysiske duelspil, da Brøndby søndag tabte et skridt i jagten på bronzemedaljen.
Brøndby IF tabte søndag point i kampen om bronze. Trods et føringsmål af Johan Larsson efter 23 minutter, så kunne cheftræner Thomas Frank gå til pausen bagud med 2-1.
Det var en tydeligt frustreret Thomas Frank, der efter søndagens nederlag på 3-1 til klubbens direkte konkurrenter fra Haderslev.
– Vi stod ikke godt nok imod i det fysiske duelspil over hele kampen, og vi var ikke heller dygtige nok på bolden til at tage initiativ i kampen.
– Vi har kun lukket ét mål ind på standardsituationer i de første 19 kampe, så det irriterer mig grænseløst, at vi lukker to mål ind i den samme kamp i dag, siger Thomas Frank.
I fraværet af den skadede Brøndby-anfører Daniel Agger, så fik Jesper Juelsgård chancen fra start i midterforsvaret sammen med Martin Ørnskov. De formåede dog ikke at lukke ned for SønderjyskE’s sprudlende offensiv.
– Vi vinder ikke mange andenbolde, og det bliver udslagsgivende. Vi går ikke godt nok ind i duellerne, og vi spiller ikke bolden godt nok rundt. Der var bare ikke mange ting, der fungerede i dag, siger Jesper Juelsgård til TV3 SPORT.
Næste kamp for de blågule er, når Randers kommer på besøg 13. marts.
Læs også: Johan Larsson efter Brøndby-nederlag: Vi tabte krigen