Tre Brøndby-kometer udtaget til U-landsholdene

Tre Brøndby-kometer udtaget til U-landsholdene

1093
0
DEL

Brøndby IF er repræsenteret både ved U16- og U19-landsholdet. I alt tre spillere fra den københavnske vestegn er udtaget.

Den 1. marts er det danske U19-landshold på et fly på vej til Belgien for at spille træningskamp inden EM-kvalifikationen. Selve kampen afvikles den 2. marts i Tubize lidt uden for hovedstaden Bruxelles.

Til den kamp er Brøndbys lovende angriber Daniel Stückler og forsvarstalentet Mads Juel Andersen udtaget af U19-cheftræner Bent ‘Turbo’ Christensen, der som bekendt har en fortid på den københavnske vestegn.

Et andet Brøndby-talent skal også med til en kommende DBU-samling. Anton Hendriksen er nemlig udtaget til U16-landsholdet, der den 7.-13. marts skal på træningsturnering i Holland.

På turen skal de unge danskere op imod mægtige fodboldnationer som Frankrig, Holland og Italien.

INGEN KOMMENTARER