Udlejet United-talent nyder opholdet i det tyske

Udlejet United-talent nyder opholdet i det tyske

811
0
DEL

Adnan Januzaj havde ikke den vildt store succes i Manchester United, og derfor blev den unge belgier i sommers udlejet til Dortmund. Belgieren er glad for opholdet i det tyske, og han ser frem til at få mere spilletid i den kommende tid.

Der var ikke meget, der lykkedes for Adnan Januzaj, da han var i United. I stedet for at sprudle i offensiven, blev belgieren kendt for at ‘dive’ for meget og filme sig til frispark og straffespark. Nu er den unge belgier rykket til Dortmund, og det er en tilværelse, som den unge offensive spiller er meget glad for.

– Det går rigtig godt for mig lige nu, selvom det ikke var den bedste start. Jeg havde brug for en tilvæningsperiode på en eller to måneder, så jeg kunne lære den tyske spillestil og mine holdkammerater at kende.

– Jeg vil selvfølgelig gerne spille endnu flere kampe, men som altid, så må man kæmpe for sin plads. Det er ikke nemt, men jeg er klar til at kæmpe for det, siger han til Manchester Uniteds hjemmeside.

Adnan Januzaj har indtil videre i denne sæson fået spilletid i 12 kampe for Dortmund, men belgieren har stadig sin første scoring til gode for tyskerne.

INGEN KOMMENTARER