Neville: Ville selv være skeptisk

Neville: Ville selv være skeptisk

695
0
DEL

Gary Neville har forståelse for, hvis der er mange, der er skeptiske overfor det projekt, som han har sat igang i Valencia, hvor englænderen er blevet ansat som træner.

Det har ikke ligefrem været nogen let start for Gary Neville i spanske Valencia, og i midtugen tabte klubben til Lyon og røg dermed ud af Champions League, inden de i weekenden kun formåede at spille 1-1 mod Eibar. Den nykårede Valencia-træner forstår dog godt alle dem, der er skeptiske overfor ham som træner i det spanske.

– Jeg ville helt sikkert også selv være skeptisk. Hvorfor skulle man ikke være det? Hvis jeg var Valencia-fan eller journalist på et spansk medie, så ville jeg sige, at det her var en stor risiko.

– Jeg skal have købt mig et hus, og jeg flytter hele min familie herover. Jeg gør alt hvad jeg kan for at få så meget succes som muligt. Jeg skal helt klart også lære sproget så hurtigt som muligt, og det er nok den største udfordring, siger han til Sky Sports.

Gary Neville og Valencia tager onsdag i mod Barakaldo i Copa del Rey, og her har den spanske storklub muligheden for at få tanket lidt selvtillid i hvad der på papiret ligner en overkommelig opgave.

INGEN KOMMENTARER