Utvetydig Ståle Solbakken: Pouiré og De Ridder har ingen fremtid i FCK

Utvetydig Ståle Solbakken: Pouiré og De Ridder har ingen fremtid i FCK

2044
0
DEL

F.C. Københavns manager Ståle Solbakken cementerer, at Marvin Pourié og Steve De Ridder ingen fremtid i klubben har. Derfor vil man forsøge at skippe dem afsted permanent. 

Nicolai Jørgensen har atter haft gang i en fremragende sæson for F.C. København, men modsat de foregående år har den 25-årige angriber holdt sig skadesfri, ligesom han også er begyndt at præstere på A-landsholdet.

Jørgensens imponerende optrædener har angiveligt affødt interesse fra udenlandske klubber, og både han selv og F.C. København forventer et større salg til sommer.

Derfor skal man ud og finde en erstatning, selvom Ståle Solbakken mener, at man er godt dækket ind med spillere som Federico Santander og Andreas Cornelius.

– Vi er godt stillet, fordi vi har Cornelius og Santander. Santander er midt i mellem, og Corner er en powerforward, så det er fint ud. Vi ser på, hvad der er af muligheder, men det handler bare om, at vi får en god spiller, siger Ståle Solbakken til Tipsbladet.

Læs også: Avis: Det sagde Klopp til Kane efter lørdagens opgør

Man kunne umiddelbart forestille sig, at klubreserver som Marvin Pourié og Steve De Ridder, der begge er udlejet i denne sæson, kunne få en ny chance i den hvide trøje, men det kan der ikke blive tale om, fastslår manageren.

– Det kan godt være, at de kommer tilbage, men de har ingen fremtid her, for de indgår ikke i mine planer for de næste år her. Vi vil forsøge at få dem afsat permanent også, forklarer Ståle Solbakken.

Marvin Pourié er for tiden udlejet til russiske FC Ufa, mens Steve De Ridder er vendt hjem til Belgien for at tørne ud for Zulte Waregem, som har sikret sig en købsoption i lejeaftalen.

Læs også: Medie: Brøndby vil have Jonas Borring – sportsdirektøren mødtes med ham

INGEN KOMMENTARER