Van Gaal indikerer startplads til ukendt spiller

Van Gaal indikerer startplads til ukendt spiller

1196
0
DEL

Manchester United-træneren Louis van Gaal har indikeret, at en ung og ukendt spiller vil være en del af englændernes startopstilling imod FC Midtjylland.

Wayne Rooney er den seneste tilføjelse til Manchester Uniteds skadesliste. Det vigtige i denne her sammenhæng er dog, at både Matteo Darmian og Cameron Borthwick-Jackson ikke er med i Danmark, hvilket eftersigende skulle betyde, at den unge og ukendte Donald Love for første gang bliver en del af Manchester Uniteds startopstilling.

Den 21-årige højre-back fik sin debut for Manchester United i weekendens 2-1-nederlag til Sunderland. Manchester Uniteds skadesliste har således tvunget Van Gaal til at forfremme flere ungdomsspillere til førsteholdet.

Uniteds forsvar er særdeles svækket af skader. Spillere såsom Darmian, Borthwick-Jackson, Luke Shaw, Antonio Valencia, Ashley Young, Phil Jones, Marcos Rojo og Guillermo Varela står alle på skadeslisten.

Van Gaal er ikke desto mindre sikker på, at hans unge spillere kan træde i karakter på førsteholdet.

– De har spillet i ligaen, i FA Cuppen og i Europa. Det betyder, at de har udviklet sig mere end ved at spille for reserveholdet. Vi har unge spillere siddende på bænken og min tanke er, at de alle sammen kan spille på førsteholdet, udtaler Louis van Gaal til Manchester Evening News.

– For eksempel har den højre-back, vi vil bruge mod FC Midtjylland, kun spillet en enkelt kamp for os.

Her skulle det altså være Donald Love, som den hollandske træner taler om.

Joe Riley og James Weir er også en del af den 18-mand store trup, der har begivet sig til Danmark.

Riley, som er en ung venstre-back, er blevet forfremmet til førsteholdet, hvor han så sent som i går fik nummer 49. Det betyder, at han træder i fodsporene på spillere såsom James Wilson og Ravel Morrison, der begge har haft det nummer.

Midtbanespilleren Weir har allerede været en del af Manchester Uniteds førsteholdstrup, nærmere bestemt imod Newcastle og Sunderland, men han har altså stadig sin debut for førsteholdet til gode.

INGEN KOMMENTARER