Viborg-chef om Achouri-salg: Det er en milepæl

Viborg-chef om Achouri-salg: Det er en milepæl

270
0
DEL

Viborg FF har solgt den tunesiske landsholdsspiller Elias Achouri til FC København, og ifølge VFF-direktør Morten Jensen er det en milepæl for klubben.

Elias Achouri er ny mand i FC København, der mandag formiddag har præsenteret ham i den hvide trøje.

Den 24-årige kantspiller kommer til hovedstadsklubben i en handel, der er det største salg i Viborg FF’s historie.

Og ifølge klubbens direktør, Morten Jensen, udgør salget en milepæl for Superliga-klubben.

“Selvom vi på den korte bane mister en dygtig spiller, så er vi enige om, at det både sportsligt og strategisk er den rigtige beslutning at acceptere transferen,” udtaler Morten Jensen til vff.dk og uddyber:

“En transfer i denne økonomiske størrelse er en milepæl for vores klub, som giver os øgede muligheder for fortsat at udvikle Viborg FF til et nyt niveau,” siger direktøren.

Ifølge B.T. betaler FCK 22,5 millioner kroner plus bonusser for Achouri.

INGEN KOMMENTARER