Genoplev de 1903 Brøndby-fans’ utrolige opbakning til deres blågule helte i onsdagens pokalderby mod F.C. København.
Onsdag aften blev første af to pokalsemifinaler mellem F.C. København og Brøndby IF afviklet i Telia Parken, og kampen sluttede 1-1 efter scoringer af Teemu Pukki og Thomas Delaney.
Som til ethvert arvefjendeopgør mellem F.C. København og Brøndby IF var den visuelle og vokale ramme sat efter internationale standarder.
Nedenfor kan du opleve den tribunefest, de blågule fans skabte på udebaneafsnittet i Telia Parken gennem sang og pyroteknik, og så kan du få et gensyn med den tifo, som blev opført.