Brøndbys nyindkøbte angrebstalent Gustaf Nilsson fastslår, at han ser skiftet til den københavnske vestegn som det helt rigtige for hans udvikling, og at han glæder sig til mødet med klubbens fans.
Gustaf Nilsson har længe været en meget ombejlet spiller, som flere større klubber i Sverige gerne ville have fingrene i. Men som bekendt endte den talentfulde svensker i Brøndby, som han skal tørne ud for fra i næste sæson.
Nilsson er overbevist om, at skiftet til Brøndby er det rigtige for ham.
– Jeg har kun hørt godt om Brøndby IF. Det føles som det rigtige skridt for mig at komme til Danmark og spille her. Det bliver godt for min udvikling, lyder det fra en glad Gustaf Nilsson ifølge klubbens egen hjemmeside.
Unge Gustaf Nilsson glæder sig særligt meget til mødet med holdets 12. mand.
– Det er en stor klub med mange fans og en fantastisk atmosfære på stadion. Jeg ser virkelig frem til at spille for dem, siger Gustaf Nilsson til klubbens egen hjemmeside og svarer som en ægte fuldblodsangriber på, hvad hans største force er:
Læs også: Nyindkøbt Brøndby-angriber: Har allerede hørt rigtig meget godt om fansene
– At score mål. Jeg kan godt lide at være inde i feltet og komme til en masse afslutninger.
Den talentfulde svensker understreger endvidere, at han ikke er bange for at smøge ærmerne op.
– Jeg er ikke bange for at arbejde hårdt. Det skal man også for at komme på holdet i Falkenberg, så jeg kommer til at knokle både til træning og i kamp, understreger angriberen, der glæder sig at komme til Brøndby IF til sommer, men også ser frem til at få afsluttet tingene på bedste måde i Falkenberg.
Læs også: Amartey: Jeg skylder FCK meget
– Det bliver godt at få gjort skolen færdig, men jeg ser også frem til mit sidste halve år i Falkenbergs FF. Forhåbentlig med en masse kampe i Allsvenskan. Det bliver en god måde at få sagt ordentligt farvel på, siger 18-årige Nilsson til slut.
Gustaf Nilsson skifter fra Falkenberg FF til Brøndby IF, når sæsonen er overstået til sommer.