Arsene Wenger var tæt på at hente Raheem Sterling for fem år siden, men Liverpool endte med den lynhurtige offensivspiller.
Raheem Sterling blev i sommer solgt for svimlende 515 millioner kroner til Manchester City fra Liverpool, der fem år forinden havde købt englænderen for blot fem millioner kroner fra QPR.
Arsene Wenger ærgrer sig nu over, at man ikke var hurtigere end Liverpool dengang:
– Vi havde mange spillere til kanterne, men Sterling var i QPR – det er der, vi skal tage spillerne fra, siger Arsenal-manageren ifølge Daily Mail og fortsætter:
– Vi holdt øje med ham, men nogle gange går man også glip af oplagte spillere. Alle klubber i historien er fyldt med topspillere, som man gik glip af. På det tidspunkt var Liverpool bare hurtigere, afslutter franskmanden.