Arsene Wenger indrømmer, at Leicester nu er favoritter til at vinde Premier League-titlen, men insisterer samtidig på, at Arsenal er kommet tilbage på sporet.
Arsenals 2-0-sejr over Bournemouth var deres første i fem liga-kampe flyttede samtidig Arsene Wengers mandskab op på tredjepladsen, hvor de nu er fem point efter Leicester på førstepladsen.
Arsenal-træneren mener det var vigtigt, at hans hold fik sat en stopper for deres sløje stime. Den franske træner er nu sikker på, at Arsenal vil møde Leicester med fornyet tro på tingene. De to klubber tørner sammen på søndag.
– Ja, selvfølgelig [havde vi brug for en sejr. Vi havde ikke vundet i et stykke tid, vi havde fire kampe uden en sejr, sagde Arsene Wenger.
– Når man spiller i toppen, så er det en lang periode, hvor selvtilliden kan forsvinde en anelse. Leicester trækker væk fra os i tabellen, for at gøre kampen ekstra interessant. Det var en meget vigtig sejr for os i dag.
– I løbet af en enkel uge, har Leicester slået Liverpool og Manchester City. Det betyder, at de er blevet favoritter til at vinde ligaen, hvilket gør vores kamp på søndag til en storkamp.
– Vi har været en del af titelkampen og er det stadig. Vi kan ikke kontrollere folks mening.
– Vi kan kun kontrollere vores præstationer og vise, at vi stadig tror på det. Vi har kvaliteterne til at kunne gøre det, men der er stadig lang vej endnu
– Jeg er enig i, at Leicester nu er favoritter. Vi har nu en stor hjemmekamp imod dem. Jeg mener at vi har nok kvalitet og nerver til at kunne klare det.
Wenger mener ikke, at Arsenals præstationer har fået den anerkendelse, de fortjener, men indrømmede, at han selv blev lettet da holdet fik tre point i weekenden.
– Jeg tror, at vi behøvede at vinde kampen. Jeg vil ikke være for dramatisk med mine udtalelser. En udekamp i Premier League er svær at vinde for alle. Vi skulle vinde. Vi vandt.
– I vores sidste tre kampe mødte vi Liverpool, hvor vi udlignede i sidste øjeblik, Stoke, hvor vi spillede 0-0 og dernæst kom vi hertil, hvor vi altså vandt, så jeg mener, at vi har leveret gode præstationer.
Mesut Özil leverede endnu engang en god indsats og scorede endda et mål.
– Han er blevet en yderst vigtig spiller. Jeg tror han har tilføjet en kæmpene attitude. Det var en top-præstation igen, udtalte Wenger om sin tyske stjerne.
Bornemouth-træneren Eddie Howe var overbevist om, at hans hold blev besejret på en dommerfejl. Kampens dommer nægtede således at bortvise Mathieu Flamini for en fejl begået imod Dan Gosling. Midtbanespilleren fra Arsenal kunne nøjes med et gult kort, men Howe havde følgende at sige om situationen.
– Jeg så det som et rødt kort. Dommeren havde et godt udsyn og han gik ind i tacklingen med begge ben. Den slags tacklinger er strengt forbudt.
– Det kan man simpelthen ikke gøre. Det var et direkte rødt kort, en simpel beslutning. Jeg var overrasket over, at dommeren kun gav ham gult.
– Jeg har ikke set den langsomme gengivelse, men han gik ind med begge ben og Dan kunne have pådraget sig en alvorlig skade. Derfor troede jeg, at det ville være direkte rødt. Det så ikke ud som om, at det var under kontrol.
Wenger havde dog et andet syn på sagen.
– Sådan så jeg det ikke. Til at begynde med troede jeg faktisk, at det var et frispark til os, udtalte Wenger.