Xhaka: Intet hold i Arsenal-rygter

Xhaka: Intet hold i Arsenal-rygter

986
0
DEL

Borussia Mönchengladbachs 23-årige midtbaneprofil, Granit Xhaka, afviser alle rygter, der sender ham til Arsenal.

Xhaka skiftede i 2012 fra den schweiziske storklub, FC Basel, til Borussia Mönchengladbach, og har siden imponeret stort. Så stort, at flere engelske topklubber efter sigende er interesserede i den unge Gladbach-anfører.

Ifølge rygter der florerede for omtrent en uge siden, nøjedes Arsenal ikke med blot at vise interesse, men skulle allerede have en aftale om prisen på midtbaneprofilen i hus, med den tyske klub.

Nu afviser schweizeren, med de albanske rødder, selv rygterne, i et interview med den tyske avis Express.

– Jeg har set rygterne. Alt jeg kan sige er, at det er sludder.

– Der har ikke været nogle forhandlinger med Arséne Wenger. Der er ikke aftalt noget.

Rygter om, at schweizerens far skulle have været i London for at forhandle, skyder han ydermere ned.

Læs også: Optakt til El Clasico: Se Messis 21 scoringer

– Hvis nogen påstår, at have set min far forhandle i London, må de gerne vise mig et billede af det!

Den unge midtbanespiller udelukker dog ikke et muligt skifte, med sine afsluttende kommentarer.

– Hvis der er et virkelig interessant tilbud vil vi (Xhaka og hans agent, red.) kigge på det. Indtil nu, er der ingenting.

Læs også: Brøndby brugte 3,5 millioner på spilleragenter i 2015

Xhaka har angiveligt en klausul i sin kontrakt, der gør at han kan købes fri til omkring 280 millioner kroner i 2017. Klausulen gør dermed, at Gladbach ikke ville få megen succes, hvis de skulle prøve at presse prisen på Xhaka op, denne sommer.

 

 

INGEN KOMMENTARER