Zlatan: Jeg har haft mange tilbud fra Premier League-klubber

Zlatan: Jeg har haft mange tilbud fra Premier League-klubber

986
0
DEL

Den svenske superstjerne afslører, at han gennem karrierens løb har modtaget mange tilbud fra engelske klubber. Til sommer udløber angriberens kontrakt med Paris Saint-Germain, og i kulissen spøger Manchester United, der angiveligt gerne vil tilbyde Zlatan et Premier League-eventyr, inden det er for sent.

30 mål og 11 assists.

Dette er de vilde tal, der kort og godt beskriver svenskerens indeværende sæson i den franske hovedstadsklub.

Trods sin fremskredne alder er den sublime angriber på ingen måde ved at falde af på den. Det bliver derfor intet problem for Zlatan at finde en ny arbejdsgiver, når hans kontrakt med pariserne udløber til sommer.

En af bejlerne til offensivprofilens eftertragtede underskrift skulle efter sigende være Manchester United, men den ikoniske frontløber har afsløret, at der har været mere end en klub fra Premier Leauge, som har været interesseret i hans kvaliteter.

– Jeg har fået mange tilbud fra engelske klubber. Jeg har vundet mange trofæer, men jeg vil stadig vinde meget mere. Jeg vil vinde, hvorend jeg kan, fortalte den langlemmede svensker til The Guardian.

Zlatan Ibrahimovic og resten af PSG-truppen måtte tirsdag vinke farvel til drømmen om Champions League-triumf, da de blev ekspederet ud af Manchester City. Dermed virker det til, at Zlatan må ende sin ellers så gloværdige karriere uden at få opfyldt ønsket om at løfte trofæet med de store ører.

INGEN KOMMENTARER