Borussia Dortmunds cheftræner Thomas Tuchel var ganske tilfreds, da den tyske storklub trak Tottenham Hotspur i Europa Leagues ottendedelsfinaler.
Fredag var der lodtrækning i Europa League, og en af ottendedelsfinalerne i turneringen bliver et dyst mellem Tottenham og Dortmund.
Spørger man tyskernes cheftræner Thomas Tuchel, så er det en fantastisk lodtrækning. Dortmund-træneren glæder sig særligt til at møde kollegaen Mauricio Pochettino.
– Jeg synes, det er en super lodtrækning. Det er en meget svær lodtrækning, men også meget attraktiv, siger Tuchel ifølge The Spurs Web.
Læs også: Louis van Gaal: Derfor har jeg ikke købt stort ind
– Vi har to spændende kampe at se frem til, og personligt ser jeg virkelig frem til at møde en speciel træner (Mauricio Pochettino, red.) og en speciel atmosfære i returopgøret på White Hart Lane.
Dortmunds sportsdirektør Michael Zorc er enig med cheftræneren i, at de kan se frem til to attraktive kampe, men han så stadig Tottenham som den sværeste modstander, de kunne have trukket.
Læs også: Nykåret FIFA-præsident lover bedre tider: Alle vil blive stolte over FIFA
– De er det sværeste hold, vi kunne have trukket, men det er selvfølgelig en ekstremt attraktiv dyst, siger Zorc.
Første kamp spilles på Signal Iduna Park d. 10. marts, mens returopgøret afvikles d. 17. marts på White Hart Lane.
Læs også: Brøndby-svensker: Vi har arbejdet på det offensive