Erik Sviatchenko er blevet kåret til årets fodboldspiller i den danske Alka Superliga.
Der var dannet en flot ramme om Dansk Fodbold Award mandag aften, og utallige priser skulle gives.
En af de priser, der skulle uddeles, var naturligvis årets spiller i Alka Superligaen, og den hæder tog Erik Sviatchenko, som havde leveret fantastisk i kalenderåret for FC Midtjylland, inden han i januar måned skiftede til skotske Celtic.
FC Midtjyllands Jakob Poulsen, F.C. Københavns Thomas Delaney og OB’s Rasmus Falk var også nomineret i kategorien.