Agger roser fansene efter nederlag: Som at spille på hjemmebane hver gang

Agger roser fansene efter nederlag: Som at spille på hjemmebane hver gang

1554
0
DEL

Brøndbys anfører Daniel Agger er skuffet over holdets præstation søndag aften i Herning. Eneste lyspunkt var fansenes urokkelige opbakning.

Der var ikke meget at glæde sig over i den blågule lejr denne weekend. Søndag aften måtte man se sig slået med 2-0 af de forsvarende mestre fra FC Midtjylland.

Det eneste lyspunkt, der var værd at fremhæve, var Brøndby-tilhængernes verbale indsats og støtte.

– Det var et Brøndby-hold, der ikke var godt nok. Kan ikke finde noget positivt. Skal jeg finde noget positivt, er det dem der (fansene red.). Lige meget, hvor vi tager hen, føler vi, vi spiller på hjemmebane. Det er jeg imponeret over, for det er ikke, fordi vi spiller godt, men de er der hver gang. Noget andet positivt er, at vores målmand er rigtig god. Jeg ved ikke, om det bare er vores niveau. Det, man kan forvente fra Brøndby, er, at man er der i duellerne og er helt klar i pæren, siger Daniel Agger i et interview med TV3+ efter kampen.

– Jeg fortalte Pukki, at han ikke skulle drible alene mod tre mand, så når man er alene mod to, må man trække et gult kort. Jeg er godt træt af mine skader, men jeg kan ikke gøre så meget godt ved det, fortsætter Brøndby-kaptajnen.

Daniel Agger måtte udgå efter 67 minutters spil efter en ny skade, og det endnu uvist, om han spiller, når ærkerivalerne fra F.C. København venter på onsdag i første af to pokalsemifinaler.

Læs også: Avis: Premier League-stjerner er blevet dopet af afsløret læge

INGEN KOMMENTARER