Anklaget: Jamie Vardy kan få yderligere karantæne

Anklaget: Jamie Vardy kan få yderligere karantæne

1682
0
DEL

Leicester City’s topscorer, Jamie Vardy, kan risikere en yderligere karantæne efter upassende tilråb imod dommer Jon Moss.

Jamie Vardy blev udvist i hjemmekampen mod West Ham i weekenden. Det havde nær kostet Leicester tre point, men med en scoring i overtiden af Leonardo Ulloa fik klubben et vigtigt point i topstriden.

Allerede fra kampens begyndelse gjorde han opmærksom på sig selv. Efter 18 minutter bragte han de blå fra Leicester City foran med 1-0, og blot ti minutter senere tiltrak han sit første gule kort.

I anden halvleg kunne Jamie Vardy se dommer Jon Moss hive det røde kort op af baglommen, da han fik sit andet gule kort i kampen. Det var Vardy langt fra tilfreds med, og har ifølge kamprapporten kommet med vrede tilråb mod Jon Moss.

Football Association (FA, red.) har nu anklaget den engelske landsholdsangriber for upassende adfærd overfor dommer Jon Moss, og han kan risikere at få en ekstra kamps karantæne, hvis han findes skyldig.

Det betyder, at Leicester City muligvis skal undvære Vardy i både hjemmekampen mod Swansea i den kommende weekend og udekampen mod Manchester United ugen efter.

Karantænen kan koste Leicester City dyrt i jagten på Premier League trofæet. Jamie Vardy har været en betydelig spiller for topklubben, og han har scoret 22 mål i 34 kampe denne sæson. Han er dermed den mest scorende i ligaen sammen med landsmanden Harry Kane.

Læs også: Top 10: Verdens største derbyer

 

INGEN KOMMENTARER