Manuel Neuer har igennem de seneste par år været en af Bayern Münchens absolut største profiler, og nu fortæller Pep Guardiola, at han tror på, at Bayern-keeperen stadigvæk har en lang karriere i det tyske foran sig.
Selvom han forlader klubben til sommer, så er Pep Guardiola ikke et sekund i tvivl om, at Manuel Neuer stadigvæk har en lang fremtid foran sig i den tyske storklub Bayern München.
– Manuel Neuer vil være Bayerns førstevalg de næste fem, seks, syv, otte eller måske endda ni år. Det er min fornemmelse, det er ikke noget jeg selv har spurgt ham om. Men jeg ser for mig at han ender sin karriere i Bayern, siger Guardiola ifølge ESPN.
Manuel Neuer kom til Bayern München fra Schalke 04 i 2011, og den tyske verdensstjerne runder snart en alder af 30 år.