Brandur: Glad for regelmæssig spilletid

Brandur: Glad for regelmæssig spilletid

772
0
DEL

FC København har netop udlejet Brandur Hendriksson til Vendsyssel i foråret, hvilket glæder færingen, der ser frem til regelmæssig spilletid igen. 

Brandur Hendriksson har ikke ligefrem væltet sig i spilletid i FC København, hvor det meste af tilværelsen er blevet tilbragt på bænken.

Han ser dog frem til, at det bliver anderledes nu, hvor han i foråret skal tørne ud for Vendsyssel, der spiller i Bet25 Ligaen.

– Jeg glæder mig meget. Der er en grund til, jeg har valgt, som jeg har gjort, og det er for at få spilletid, og det ser jeg meget frem til. Nogle gange er man nødt til at gå lidt ned i niveau for at komme op igen, så det har jeg valgt, siger færingen til bold.dk og fortsætter:

– Det at spille om tre vigtige point hver eneste uge savner jeg utroligt meget. For at holde udviklingen bliver man nødt til at få spilletid, og det jagter jeg nu.

Vendsyssel er en del af den tætte topstrid i Bet25 Ligaen, og Brandur Hendriksson vil gøre sig for, at den jyske klub klarer sig bedst muligt:

– Jeg har talt med Ove om det hele. Vendsyssel er måske ikke en klub, som er skabt til mig, da deres spillestil er lidt anderledes, end hvad jeg har været vant til, men jeg glæder mig bare til at komme derop og vil gøre alt for holdet og hjælpe så meget som muligt, fastslår Brandur og afslutter:

– Jeg synes, det er en god løsning, og jeg ser utroligt meget frem til at kæmpe for oprykningen med Vendsyssel. Jeg glæder mig meget til at få nogle kampe i benene igen.

INGEN KOMMENTARER