Brøndby-komet føler sig klar til næste skridt: Er tiden på Vestegnen forbi?

Brøndby-komet føler sig klar til næste skridt: Er tiden på Vestegnen forbi?

2542
0
DEL

Brøndby-kometen Lebogang Phiri føler, at han nu er klar til et nyt eventyr, men fastslår i samme ombæring, at han er meget villig til at blive på den københavnske vestegn, hvis muligheden i udlandet ikke opstår i denne omgang. 

21-årige Lebogang Phiri har gennemgået en imponerende udvikling i Brøndby IF henover det seneste års tid, og den unge midtbanedynamos fremskridt har efter sigende vakt opsigt i udlandet.

Phiri er klar til et nyt eventyr, hvis muligheden skulle byde sig. Hvis ikke, så fortsætter han gerne i Brøndby.

– Personligt har jeg mål og ambitioner, og hvis jeg får muligheden for at tage det næste skridt, føler jeg, at jeg er mere end klar til det. Men hvis ikke, er jeg meget villig til at blive i Brøndby og fuldføre min kontrakt, siger Lebogang Phiri ifølge tipsbladet.dk.

Læs også: Solbakken afslører: Vi har overvejet Hjulmand

Lebogang Phiri havde foruden fremtidsperspektiverne også lidt at sige om den nulløsning, han var med i søndag aften på Brøndby Stadion mod Esbjerg.

– Banen var ikke god, og derfor var vi nødt til at spille på en måde, vi ikke gør normalt. Det gjorde det vanskeligt for os at få hånd om kampen, men jeg synes, at alle steppede op i anden halvleg og viste god karakter. Det resulterede i et målløst remis, og jeg føler, vi kunne have fået mere med, siger Phiri.

Læs også: Klubkoryfæ: Laudrup ødelagde Brøndby-kulturen

– Personligt føler jeg, det er noget, jeg kan bygge videre på. Det var ikke min bedste præstation, og jeg var ikke god i første halvleg, men der er noget, jeg kan tage med videre, forklarer midtbanespilleren til slut.

Lebogang Phiri har medvirket i 19 ud af de 22 Alka Superliga-kampe for Brøndby IF i indeværende sæson.

Læs også: Bech om Terry-rygter: En praktikant vil ikke være mit førstevalg til jobbet

INGEN KOMMENTARER