Brøndby-matchvinder: Dejligt at kunne gøre en større forskel i dag

Brøndby-matchvinder: Dejligt at kunne gøre en større forskel i dag

1041
0
DEL

David Boysen var naturligvis meget tilfreds efter Brøndbys sidste testkamp, som endte med sejr, inden forårssæsonen løber af stablen i næste weekend. 

Brøndby vandt deres sidste træningskamp søndag inden forårssæsonen. Modstanderen hed Viborg FF, og den helt store helt blev nyerhvervede David Boysen, som sikrede sig kampens eneste scoring.

Den flamboyante offensivspiller var da også ganske tilfreds efter kampen.

– Det var en dejlig følelse, og det kunne vel ikke være bedre timet for både holdet og jeg i forhold til næste uge – at vi kommer herfra med en sejr, og vi holder nullet. Så jeg er glad, fortalte kantspilleren efter kampen, siger Boysen til Brøndbys hjemmeside.

Læs også: Video: Bizar episode i Bundesliga-brag: Topdommer afbryder kampen midlertidigt

Generelt tog hele holdet et skridt i den rigtige retning i dagens kamp, mener David Boysen, der var glad for, at han selv kunne være afgørende.

– Jeg synes, vi står godt på banen, og at vi knokler for det i dag. Jeg synes hele tiden, at vi kommer et skridt længere offensivt, selvom vi spiller på en svær bane. Jeg føler, at vi løfter os i anden halvleg, og jeg kommer selv godt ind i kampen.

Læs også: Så meget tjener Manchester United-spillerne

– Det var dejligt at gøre en større forskel i dag med et mål og et oplæg til en stor chance, men jeg kan stadig blive bedre. Jeg laver en del småfejl, men det var fedt at være afgørende. Det er også derfor, jeg er kommet til klubben, forklarer han.

Brøndby tager imod Hobro IK, som tidligere har voldt de blå-gule store problemer, i forårets første kamp.

Læs også: Zidane: Real Madrid siger ikke farvel til La Liga

INGEN KOMMENTARER