Medie: United vil forsøge sig med nyt bud på Serie A-stjerne

Medie: United vil forsøge sig med nyt bud på Serie A-stjerne

1036
0
DEL

Manchester United har angiveligt ikke opgivet jagten på Lazios Felipe Anderson og vil nu forsøge sig med et nyt og forbedret bud. 

Manchester United bød ifølge Football Insider 37,6 millioner pund på Felipe Anderson, men fik tilbuddet afvist af Lazio. Det har dog ikke skræmt De Røde Djævle. 

Således erfarer selvsamme medie, at Manchester United vil forsøge sig med et forbedret bud, der lyder på 39 millioner pund.

Kilderne stammer fra den højt respekterede korrespondent Gianluigi Carrozzini, der ydermere erfarer, at Manchester United havde sendt scouts afsted for at observere Felipe Anderson i Lazios udekamp mod Frosinone søndag aften.

Det skulle dog ikke have været første gang, at Premier Leauge-mastodonten kigger på den brasilianske offensivspiller; de skulle angiveligt have fulgt ham meget nøje henover de seneste måneder.

De 39 millioner pund kan dog vise sig ikke at være nok. Ifølge Football Insider kræver Lazio 40 millioner pund plus klausuler.

Felipe Anderson underskrev for knap et år siden en ny kontrakt, der binder ham i Lazio frem til sommeren 2020.

INGEN KOMMENTARER