Manchester City fik fornyet genrejsning fra nederlaget mod Liverpool i sidste weekend, da de i dag på fornemmeste vis vandt sikkert med 3-1 over Southampton i en kamp, hvor der aldrig var spænding om udfaldet.
Det blev aldrig spændende, da Manchester City på hjemmebane tog i mod Southampton, der ellers i denne sæson har formået at drille topholdene. Blandt andet har ‘The Saints’ vundet på udebane over Chelsea, som dog heller ikke i år har lignet et tophold. I dag gik klappen dog ned for gæsterne, der slet ikke kunne hamle op med City.
Det hele begyndte godt for hjemmeholdet, der allerede satte sig på kampen fra første fløjt. Kevin de Bruyne var i hopla, og allerede efter ni minutter bragt han City foran med 1-0.
Så havde hjemmeholdet allerede styr på kampen, og nu var det opad bakke for udeholdet, og det blev endnu værre, da Fabian Delph efter 20 minutter gjorde det til 2-0. Nu var der lang vej igen for ‘The Saints.’
Så troede de fleste ellers, at den kamp for længst var afgjort, men udeholdet ville det anderledes. Blot fire minutter inde i 2. halvleg gjorde Shane Long det til 2-1, og dermed var der reduceret.
Udeholdet kom dog aldrig tættere på end reduceringen og midt inde i 2. halvleg bragede Kolarov, Manchester City på 3-1, og så var den kamp afgjort igen.
Det hele endte med 3-1 til Manchester City, der med sejren igen er oppe på førstepladsen, men den førsteplads kan Leicester tage tilbage, hvis de formår at slå Citys rivaler fra United senere i dag.













