David Jensen: Første halvleg kostede os

David Jensen: Første halvleg kostede os

1428
0
DEL

David Jensen og FC Nordsjælland led i dag et smalt 1-0 nederlag på udebane mod Randers, og selvom der ikke var tale om en ydmygelse eller lignende, så var udeholdet i dag meget tandløse, og det ærgrer målmanden David Jensen, der er skuffet over præstationen.

Randers og FC Nordsjælland tørnede i dag sammen i et opgør, der skulle vise sig at blive et meget kedeligt et af slagsen. Især udeholdet spillede en sløj kamp, og David Jensen mener, at en meget dårlig første halvleg, var det, der afgjorde kampen.

– jeg synes ikke, at vi kom ordentligt i gang i første halvleg. Vi manglede gejst, og da vi gik til pause og var nede 0-1, så havde vi virkelig en flad fornemmelse.

– Anden halvleg var noget helt andet. Vi havde en anden energi og vilje, da vi kom ud efter pause. Desværre kunne vi ikke putte den i kassen, og det er selvfølgelig ikke godt nok, siger målmanden.

FC Nordsjælland er med dagens nederlag fortsat placeret på 7. pladsen i Alka Superligaen, mens Randers med dagens sejr rykker op på ligaens 5. plads og passerer dermed SønderjyskE for en stund.

INGEN KOMMENTARER