Eksperternes spådom: Sådan ender Premier Leagues topkamp

Eksperternes spådom: Sådan ender Premier Leagues topkamp

3980
0
DEL

Fodboldoraklerne på Sky Sports, Charlie Nicholas, Phil Thompson, Matt Le Tissier, Paul Merson, giver her deres bud på, hvordan Premier Leagues topkamp ender, og de er ikke helt enige.

Sjældent har Premier Leauge været så medrivende og intens, og det har aldrig været sværere at udpege en vinder for eksperterne.

Fodboldoraklerne Charlie Nicholas, Phil Thompson, Matt Le Tissier og Paul Merson forsøger dog at give deres bud på, hvordan top-fire ser ud, når sæsonen er ovre.

Charlie Nicholas

1. Manchester City 
2. Tottenham Hotspur 
3. Leicester City 
4. Arsenal 

– Jeg tror aldrig, vi har været i sådan en situation, hvor vi virkelig indrømmer, at vi bare ikke ved, hvad vi skal spå. Det er en bemærkelsesværdig situation, siger Charlie Nicholas til Sky Sports og fortsætter:

– Jeg har troet på Arsenal hele sæsonen, og det er første gang, jeg sådan for alvor har min tvivl. De er i en minikrise lige nu og mangler lederskab til at kunne trække sig ud af den.

– Jeg giver City den dårlige undskydning at være trætte efter Capital One Cup-triumfen, men jeg tror, at de vil rejse sig nu og få styr på deres ting. De er stadig med i titelræset, og man får et rigtig godt odds på at spille dem som mestre i min optik, forklarer han yderligere.

– Tottenham har ganske vist også tabt midtugens kamp, men de har stadig mere momentum end Arsenal, og de kan smide dem ud af titelræset på lørdag.

Phil Thompson

1. Leicester City
2. Tottenham Hotspur
3. Arsenal
4. Manchester City

– Det er så svært, især nu hvor andre hold bider sig på. Selv Chelsea må have gentænkt deres muligheder for at komme i top-fire, men jeg tror på Leicester grundet deres kampprogram. I øjeblikket føler jeg bare, at eventyret kan blive virkelighed, forklarer Phil Thompson og fortsætter:

– Jeg tror, at Tottenham er deres primære udfordrer. Jeg ved godt, at de også blev slået i midtugen, men Arsenal ser ud til at have det virkelig svært med at komme ud af suppedasen. Folk siger, at Spurs bliver trætte, men i øjeblikket må jeg bare sige, at de er i bedre forfatning til at presse Leicester for titlen.

– Det ville være en kæmpe skuffelse for Arsenal at slutte under Tottenham, specielt hvis de vinder ligaen. De mangler selvtillid på banens sidste tredjedel, hvilket virkelig påvirker dem.

– Det ville være altødelæggende for City at glippe Champions Leauge-pladserne, ikke kun for Pep Guardiola, men for hele projektet. Jeg tror, det ville være den største skuffelse for dem af alle hold deroppe. Titlen er væk for dem nu, forklarer Thompson.

Matt Le Tissier

1. Leicester City
2. Tottenham Hotspur
3. Manchester City
4. Arsenal

– Jeg tror, at top-fire-stillingen slutter, som den ser ud nu, men med City til at slutte over Arsenal, siger Matt Le Tissier og fortsætter uddybende:

– Taget i betragtning af, hvordan resultaterne er forløbet, så ville jeg sige, at Leicester bare mangler at vinde seks kampe mere og skaffe et par uafgjorte resultater i de sidste 10 kampe for at vinde titlen.

– Tottenham er deres primære konkurrent til titlen, og jeg forventer, at de kommer tæt på.

– Man kan ikke se et hold gå ubesejret gennem de sidste 10 kampe. Måske Chelsae, men ikke et af top-seks-holdene.

Paul Merson

1. Leicester City
2. Tottenham Hotspur 
3. Arsenal 
4. Manchester City

– Jeg er nødt til at have Leicester som favoritter på baggrund af det, der sker i weekenden, hvor begge deres rivaler fra Tottenham og Arsenal skal spille imod hinanden. Hvis de spiller uagjort, og Leicester vinder, så er det afgjort for mig, fastslår Merson.

– Det bliver for alvor svært for de jagende hold, hvis de taber point igen i anden weekend i træk, efter at de også tabte i midtugen.

– Jeg tror, at Manchester City vil slutte i top-fire, men de skal live op, selvom de har spillerne, forklarer Merson til slut.

Andre læser også: 

Video: Bruger Ronaldo igen vold mod modstanderen her?

Cech misser op til fire uger

Det hjemløse United-flop: Jeg troede, interessen var en joke

 

INGEN KOMMENTARER