FCK-back: Jeg håber, jeg er førstevalg

FCK-back: Jeg håber, jeg er førstevalg

931
1
DEL

FC København råder lige nu over tre rigtig dygtige højrebacks, hvorfor der er stor konkurrence om pladsen. Peter Ankersen håber og tror dog på, at han er førstevalg.

Peter Ankersen kom til FCK i sommer, hvor han skrev under på en et-årig lejeaftale. Han havde problemer med at finde sit topniveau, men han føler, at han nu har fundet sig selv og har haft en god vinterpause.

Derfor håber han da også, at han kan blive førstevalget på højrebacken i FC København.

– Det er et godt spørgsmål. Jeg synes, jeg har hævet mit niveau betydeligt i løbet af de sidste par uger, og jeg er kommet i bedre fysisk forfatning. I løbet af vinteren havde jeg lagt meget på fysisk, og det havde kostet i forhold til min eksplosivitet, men det føler jeg, at jeg er kommet godt efter, siger Ankersen til tipsbladet.dk og fortsætter:

– Jeg håber, at det er mig, Ståle vil satse på. Jeg synes, at jeg har gjort det godt i vores testkampe; både mod Rosenborg og Guangzhou Evergrande, så jeg tror på det, afslutter højrebacken, der er udlejet fra Redbull Salzburg.

1 KOMMENTAR

Comments are closed.