Karim Benzema vil muligvis ikke deltage i EM til sommer grundet hans indblanden i Mathieu Valbuena-sagen, og derfor er der efterhånden en lidt panisk stemning i den franske landsholdslejr.
Men ifølge assistenttræner for Didier Deschamps og det franske landshold, Guy Stéphan, er der en hvis 19-årig knægt i Manchester, der virkelig har imponeret trænerstaben, og muligvis kan han vikariere som topangriber.
Senest afgjorde denne 19-årige angriber en kamp endeligt, da han formåede i det 92. minut at sprinte en halv banelængde, efter at have startet inde vel og mærke, og sikre sit hold et straffespark, som gjorde at kampen sluttede 2-0 til Manchester United mod WBA.
Det er selvfølgelig Anthony Martial der er tale om, og Guy Stéphan havde kun rosende ord tilovers for den unge angriber, da han udtalte sig til L’Equipe.
– Vi kendte godt til hans evner med bolden og hans fart, men hvad han formåede at gøre i sidste minut i en så intens kamp, det er specielt. Det viser at han har en masse udholdenhed, og en enorm evne til at splitte et forsvar ad.
Martial har allerede nu fire kampe for det franske A-Landshold på CV’et, og det ville da heller ikke være en overraskelse, hvis han var at finde i truppen til EM, der netop afholdes i Frankrig.
Om han får startpladsen på holdet er ikke til at vide, da andre spillere som Arsenals Olivier Giroud og Atletico Madrids Antoine Griezmann også kunne være potentielle kandidater.