En lettere presset og irriteret Brøndby-træner lod nogle af frustrationerne ovenpå søndagens nederlag i Haderslev gå udover tv-vært, som ønskede et klart svar fra Thomas Frank.
Brøndby IF mistede søndag terræn i toppen af Alka Superligaen, da man tabte med 3-1 ude til SønderjyskE.
Da cheftræner Thomas Frank troppede op til det efterfølgende tv-interview, ville han meget gerne tage styringen.
– Jeg vil gerne lige starte et andet sted, siger Thomas Frank til Canal 9, da studieværten Mette Cornelius forsøgte at lægge ud med et kritisk spørgsmål til Brøndbys præstation.
Læs også: Avis: Manchester City-direktør vil bruge hele transferbudgettet på tre stjerner
Herefter forsøgte Brøndby-træneren at fortsætte med at rose modstanderen og fortælle, at de blå-gule ikke var skarpe nok på standardsituationerne, men studieværten afbrød ham med det samme.
– Ja, men jeg vil gerne have, at du svarer på spørgsmålet, bryder Mette Cornelius pludselig ind, da hun fornemmer, at Thomas Frank forsøger at undgå hendes spørgsmål.
Læs også: Thomas Frank: Vi matchede ikke SønderjyskE i duelspillet
– Du hørte vist ikke, hvad jeg sagde. Jeg sagde, at vi havde høje forventninger. Det er da et svar, er det ikke, spørger en lettere irriteret Brøndby-træneren retorisk.
– Du virker i forsvarsposition, siger Mette Cornelius spørgende.
Læs også: West Ham-profil: Jeg græd, da min mor forbød mig at komme til Tottenham
– Det er dig, der afgør, om jeg er i forsvarsposition, forklarer Thomas Frank.
Brøndby IF har Randers FC på hjemmebane i næste runde af Alka Superligaen.
Læs også: Holst revser linjedommeren efter rødt kort: Han skulle have taget pulsen på kampen