Joe Hart tror på sejr i Champions League

Joe Hart tror på sejr i Champions League

925
0
DEL

Manchester City-målmanden Joe Hart tror på, at hans hold kan gå hele vejen og vinde Champions League i år.

Manuel Pellegrinis hold indtager i øjeblikket fjerdepladsen i den hjemlige liga, Premier League. De har vist svaghedstegn i egen hule, hvor det er blevet til nederlag imod henholdsvis Leicester og Tottenham.

Manchester City er skes point bagefter Leicester på førstepladsen i Premier League. Der er 12 kampe tilbage i denne sæson, men Joe Hart er fortsat optimist.

-Vi bliver nødt til at tro på det. Ellers er der heller ingen grund til, at vi dukker op på onsdag. Vi bliver nødt til at tro på, at vi har, hvad der skal til, udtaler Joe Hart til Daily Mirror.

-Det hele handler om at præstere på kampdagen og derudover være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Manchester City tabte i weekenden med hele 5-1 til Chelsea i FA Cuppen. Næste gang Manchester-klubben skal i aktion er som sagt onsdag, hvor holdet drager til Ukraine og møder Dynamo Kiev i Champions League.

-Det er en fantastisk turnering. Det er noget, som vi virkelig ser frem til. Vi er meget heldige, at vi er med i så mange turneringer.

-Når det kommer til Champions League, så kæmper vi det meste af tiden på alle fronter. Det er et godt tidspunkt at være Manchester City-spiller. Det er tid til at kæmpe.

INGEN KOMMENTARER