Kan Real Madrid bryde 29 års europæisk forbandelse?

Kan Real Madrid bryde 29 års europæisk forbandelse?

2189
0
DEL

Da Real Madrid i sidste uge led et skuffende 2-0-nederlag til Wolfsburg, blev deres ubesejret-stime brudt, og samtidig skal de forsøge at bryde en langvarig forbandelse.

Det virker umiddelbart ikke særligt uopnåeligt, at Real skulle kunne vende deres 2-0-nederlag fra første kamp, til videre avancement. Når det så er sagt, skal madrilenerne bryde en forbandelse, der har hængt over dem i 29 år.

Kongeklubben har nemlig ikke avanceret i europæiske turneringer, efter at have tabt første opgør med mindst to mål, siden 1987.

Første kamp endte som nævnt 2-0 til Wolfsburg, efter mål af Ricardo Rodríguez og Maximilian Arnold.

I 1987 havde Real Madrid tabt 4-2 ude til Røde Stjerne Beograd, men gik alligevel videre ved hjælp af reglen om udebanemål, efter 2-0 hjemme.

Trods en forholdsvis skuffende sæson, hvor madrilenerne primært har stået i skyggen af FC Barcelona og klubben fra den anden ende af Madrid, Atletico, var det ellers blevet til en fremragende stime i Champions League. Her var Real Madrid nemlig, indtil nederlaget til Wolfsburg, ét af to ubesejrede hold, sammen med FC Barcelona.

Den spanske kongeklub har generelt svært ved at spille sig videre i knock-out-fasen, når de har lidt nederlag i første opgør. De seneste otte gange, hvor det er blevet til nederlag i første kamp, er de nemlig røget ud.

Læs også: Private personer tager op mod 140.000 for Leicester-billetter

Real Madrids sidste otte kampe, hvor det er blevet til nederlag i første kamp:

Mod Juventus (2014/2015): Første kamp: 1-2 / samlet: 2-3

Mod Dortmund (2013/2014): Første kamp: 1-4 / samlet: 3-4

Mod Bayern München (2011/2012): Første kamp: 1-2 / samlet: 3-3 (tabte efter straffespark)

Mod Barcelona (2010/2011): Første kamp: 0-2 / samlet: 1-3

Mod Lyon (2009/2010): Første kamp: 0-1 / samlet: 0-1

Mod Liverpool (2008/2009): Første kamp: 0-4 / samlet: 0-5

Mod Roma (2007/2008): Første kamp: 1-2 / samlet: 2-4

Mod Arsenal (2005/20069: Første kamp: 0-1 / samlet: 0-1

Selvom det ikke virker så usandsynligt at Cristiano og co. vender opgøret, har de oddsene i mod sig.

Læs også: AC Milan fyrer cheftræneren

INGEN KOMMENTARER