Keller forstår ikke Colin Todd

Keller forstår ikke Colin Todd

1748
0
DEL

Christian Keller har været en hel del i mediernes søgelys, efter at det kom frem at han havde indledt et forhold til holdkammeraten Jonas Borrings fraseparerede kone. Randers’ træner, Colin Todd har udtalt, at han ikke vil benytte Keller mere, men det forstår spilleren intet af.

Den tidligere anfører Christian Keller kommer ikke til at spille for Randers FC, så længe Colin Todd er træner i klubben. Det fortalte englænderen i går til TV 3 SPORT. Keller kan dog ikke forstå beslutningen:

– Jeg forstår ikke Colin Todds beslutning, men folk kan godt tage beslutninger uden, at man skal forstå det. Om jeg er enig eller ikke, det hjælper ikke noget. Jeg kommer til at blive i Randers FC, indtil de ikke vil have mig her længere, og jeg kommer til at kæmpe for at bevise, at jeg skal være på holdet, siger Christian Keller til TV 2 Østjylland.

Læs også: Colin Todd: Keller er den skyldige

Den 35-årige midtbanespiller har ikke været en del af truppen, siden sagen eksploderede i medierne for nyligt. Jonas Borring har forladt klubben, og nu ser Todd ud til at presse Keller til at gøre det samme:

– Jeg bliver indtil, de ikke ønsker mig længere, fordi jeg holder af de folk, der er her. Jeg holder også stadig af Colin Todd, selv om han holder mig ude af holdet. Han har også gjort meget for mig, så det her ændrer ikke på min holdning til Colin.

Keller understreger også, at han har stor respekt for at Colin Todd gav spilleren besked, inden han gik til medierne.

INGEN KOMMENTARER