Lavezzi: Jeg kunne have skrevet med Inter, Chelsea eller Manchester United

Lavezzi: Jeg kunne have skrevet med Inter, Chelsea eller Manchester United

922
0
DEL

Den nu tidligere PSG-spiller, Ezequiel Lavezzi, har kastet sig ud i et Kina-eventyr. Han er således draget østpå, hvor han er blevet en del af Hebei China Fortune, som netop er rykket op i den bedste kinesiske række, den såkaldte Super League. Argentineren havde tilsyneladende også valgmuligheder på øverste hylde i Europa.

Det kan virke vanvittigt, at vælge en kinesisk oprykker-klub fremfor absolutte sværvægtere i Europa, men det er ikke desto mindre, hvad Lavezzi, ifølge ham selv, har gjort.

– Jeg kunne have skrevet med Inter, Chelsea eller Manchester United. Men jeg traf beslutningen om at tage til Kina. Det er et vigtigt skridt i min karriere, jeg er sikker på, der er mange udfordringer her, udtaler Lavezzi ifølge Football Italia.

Mange mener, at pengene også har spillet en rolle. Lavezzi er eftersigende røget ind på top 10-listen over de spillere i verden, der tjener mest. Hovedpersonen anerkender da også selv, at det finansielle aspekt har spillet en rolle. Han understreger dog, at han også er i Kina grundet sportslige ambitioner.

– Jeg kan lide projektet for at udvikle klubben. Det var det, der overbeviste mig om at tage til Hebei, såvel som det finansielle aspekt. Jeg er også fascineret af kinesisk kultur, at komme her og spille er afgjort en spændende udfordring.

Lavezzis klub er i øvrigt identisk med den klub, der i januar måned kaprede Gervinho i den italienske storklub AS Roma.

INGEN KOMMENTARER