FC Barcelona hentede en 2-1-sejr på hjemmebane mod Atletico Madrid i gårsdagens Champions League-opgør mellem de spanske storklubber. Et rødt kort til Fernando Torres ændrede slagets gang, medgiver Luis Suarez.
Luis Suarez scorede i det 63. og 74. minut og sikrede dermed FC Barcelona et udmærket udgangspunkt inden returopgøret i Madrid. Fernando Torres havde ellers bragt Atletico foran efter 25 minutter, men modtog derefter to gule kort, der fik stor betydning for katalanernes comeback:
– Det vigtige er at vinde, hvilket tvinger dem til at score på Vicente Calderon. Selvfølgelig var udvisningen til Fernando Torres en nøglesituation, for han er en dygtig spiller. Det var næsten en skam han blev smidt ud, da det havde været stort at lave vores comeback 11 mod 11, siger Suarez til uefa.com.
Læs også: Afsløring: Barcelona skylder stadig Liverpool penge for Suarez-køb
Barcelona havde store problemer med at skabe chancer i løbet af de første 45 minutter, men i anden halvleg begyndte det røde kort at sætte sig i benene på Atletico-spillerne, hvilket altså gav favoritterne fra Barcelona et overtag.
Barcelona og Atletico Madrid dyster på Vicente Calderon i returkampen næste onsdag.