Det østrigske landshold meddeler, at de har forlænget succestræner Marcel Kollers aftale frem til og med VM 2018.
Marcel Koller formåede at kvalificere landsholdet til deres første EM nogensinde i dette efterår, hvilket nu belønnes med en ny kontrakt som landstræner.
Holdet deltog ganske vist ved EM i 2008, men dengang skyldtes det at man var vært for slutrunden.
55-årige Koller har styret landsholdet siden 2011 og kan altså se frem til yderligere nogle år på posten:
– Det er vigtigt at kende fremtiden i god tid før EM, så det ikke bliver et emne, siger Koller.
Læs også: Alaba kåret til Østrigs bedste fodboldspiller for femte gang
Østrig, der hentede 28 af 30 mulige point i kvalifikationen, er til sommer i pulje med Portugal, Island og Ungarn.