Manchester City har udset sig Bayern München-kometen Jamal Musiala som et muligt transfermål, men tyskeren er angiveligt også på blokken i Liverpool.
Jamal Musiala har været igennem en stor udvikling i Bayern München, siden han tilbage i sommeren 2020 blev en permanent del af førsteholdstruppen i den tyske storklub.
Men for tiden er den offensive midtbanespiller ikke fast mand under cheftræner Thomas Tuchel, der flere gange har foretrukket Thomas Müller.
Der har derfor været sået tvivl om Musialas fremtid i Bayern, hvor Liverpool og Real Madrid har været nævnt som bejlere til den unge tysker.
Men de to storklubber får nu hård konkurrence fra Manchester City.
Football Insider melder således, at City har meldt sig på banen i kampen om 20-årige Musiala, som de vil undersøge, hvad det vil kræve at hente til engelsk fodbold.
Jamal Musiala har en kontrakt med Bayern München, der løber frem til sommeren 2026.
Foto: Shutterstock.