Medie: Hazard på plads i Real Madrid

Medie: Hazard på plads i Real Madrid

1105
0
DEL

Real Madrid har efter sigende sikret sig Eden Hazards underskrift. Madrilenerne skal ifølge det spanske medie, OK Diario, hoste op med ca. 300 millioner kroner for den vævre offensivspiller.

Det har mildest talt været en mareridtssæson for Hazard, der endnu ikke har formået at score et eneste ligamål for The Blues i indeværende sæson.

Dette står i skærende kontrast til sidste sæson, hvor belgieren vandt prisen som årets spiller i Premier League efter en flot sæson, der kulminerede med et engelsk mesterskab.

Den 25-årige Hazard samt resten af Chelsea-mandskabet har på ingen måde formået at følge op på den flotte sæson i fjor, men dette har ikke afskrækket Los Blancos, der tidligere har været ude med snøren efter offensivspilleren.

Nu virker det dog til, at et skifte til Real Madrid er lige på trapperne, hvis man skal tro OK Diario og den spanske fodboldjournalist Eduardo Inda.

– Eden Hazard er en færdig handel. Beløbbet med spilleren og klubben er fastlagt, afslører Inda.

Hvis Hazard vælger at skifte sin tilværelse i London ud med en i det spanske, er det ingen overraskelse, at valget er faldt på netop Real Madrid, der har Zinedine Zidane som cheftræner. Hazard har nemlig tidligere ytret, at han gerne ville trænes af Zidane på et tidspunkt i sin karriere. Dette ønske kan nu blive en realitet.

INGEN KOMMENTARER