Midtbaneprofiler er spændte på Hareides idéer

Midtbaneprofiler er spændte på Hareides idéer

1751
0
DEL

De danske midtbanespillere Christian Eriksen og Pierre-Emile Højbjerg er spændte på den nye landstræners spillestil.

Der sås altid tvivl om, hvordan spillestilen ændres, når en ny træner træder til.

Både de danske landsholdsspillere og de danske fans er spændte på, om Danmark har midlerne til at kvalificere sig til VM 2018, samt at se og afprøve den mere direkte spillestil som Åge Hareide har reklameret med.

–  Det bliver først og fremmest rigtigt spændende at høre om hans idéer og planer, og forhåbentlig kan vi tage nogle af tingene til os med det samme i de første træninger og ved den første kamp, siger Christian Eriksen.

–  Der kan jo være forskel på det, man siger, og det, man gør. Forhåbentlig kommer vi til at spille endnu mere fremad og mere direkte, som jeg personligt er vant til i klubben. Det bliver spændende, hvordan det kommer til at blive, siger Tottenham-spilleren.

Den unge midtbanegeneral Pierre-Emile Højbjerg er tidligere blevet anvendt forskelligt på den centrale midtbane. Han er både blevet brugt som defensiv midtbane og felt-til-felt midtbanepiller. Det store talent er derfor spændt på, hvad hans rolle bliver under Hareide.

– Det er tidligt at sige, om jeg får en anden rolle. Vi har stadigvæk ikke spillet nogle kampe. Det handler om at lære hinanden at kende og vide, hvor vi står. Så skal vi i sidste ende køre det rigtige hold sammen, siger Højbjerg.

Men bare ankomsten af Hareide som ny landstræner skaber spænding hos den unge midtbanespiller.

– Jeg glæder mig. Det er spændende for Danmark og DBU. Det giver altid nye impulser, når der kommer nye øjne og kigger på hver spiller og leder omkring holdet. Det er sundt.

– Jeg tror, at Åge Hareide er den helt rigtige mand for det her projekt de næste to år, hvor han er her, siger Højbjerg.

Tirsdag aften havde Åge Hareide sin første træning med landsholdstruppen, og onsdag samles de endnu engang forud for landskampen på torsdag i Herning.

Læs også: Svenske mestre vil handle i Brøndby

INGEN KOMMENTARER