West Ham har hentet 17-årige Sam Ford i Ipwich. Det bekræfter London-klubben på sin hjemmeside.
Sam Ford går for at være et af de helt store angribertalenter i sin årgang, og West Ham har været meldt interesseret siden januar måned.
Den unge angriber skulle ifølge Daily Mail have været til prøvetræning i West Ham, og nu har The Hammers sikret sig Sam Fords signatur.
Aftalen er gældende frem til sommeren 2017 med mulighed for forlængelse. Det bekræfter West Ham på deres hjemmeside.
– West Ham er en kæmpe klub. Det er en meget spændende tid med det nye stadion. Alle snakker om West Ham, og der er bestemt noget at se frem til, og forhåbentlig bliver jeg en del af førsteholdet en dag, siger Sam Ford og fortsætter:
– Det har været en af mine drømme at blive professionel fodboldspiller, så længe jeg kan huske, så forhåbentlig kan jeg blive ved med at udvikle mig, fortsætte med at arbejde hårdt, og så ser vi, hvor det bringer mig hen.