Pochettino missede Lamelas mål: Var på toilettet

Pochettino missede Lamelas mål: Var på toilettet

1343
0
DEL

Mauricio Pochettino fortæller, at han ikke overværede Erik Lamelas 3-0-mål i gårsdagens sejr over Manchester United. Manageren var på toilettet.

Det er alle fans’ værste mareridt at være nødsaget til at besøge toiletfaciliteterne på stadion, mens man kan høre ens medfans bryde ud i jubel lige op over en selv.

Det sker ikke kun for fans. Det kan Tottenham-manager, Mauricio Pochettino, bevidne, da han i Tottenhams sejr over Manchester United missede Spurs’ 3-0-mål. Manageren var fanget på toilettet og kunne derfor ikke opleve landsmanden Erik Lamelas udbyggende 3-0-scoring fra tætteste hold.

– Jeg missede Lamelas mål! Jeg så det på TV. Jeg smuttede fra toilettet i mit eget manager-rum, da jeg hørte jubel. Så jeg løb ind i omklædningsrummet og så det, sagde Pochettino grinende på et pressemøde umiddelbart efter kampen.

Læs også: LvG: United vil altid være større end Spurs

Opgøret satte en tyk streg under, at man stadig jagter Leicester i kampen om det engelske mesterskab. Et budskab, der er vigtig at sende, mener Pochettino.

– Vores fokus var på kampen, men Leicester viste karakter og personlighed, og de fortjente sejren. Vi viste det samme, og jeg er meget glad. Vi gav besked om, at vi er klar, hvis de (Leicester, red.) skulle fejle. Syv point er et stort hul, men vi tror på det, fortalte Pochettino.

Tottenham skal om en uge spille en svær udekamp, når man drager til Brittania Stadium for at møde Stoke.

Læs også: Joga Burrito 2:3

INGEN KOMMENTARER