Piotr Zielinski antyder på det kraftigste, at han kan være på vej til Liverpool FC.
Udinese-ejede Piotr Zielinski, der i denne sæson er udlejet til Empoli, har tidligere været sat i forbindelse med Liverpool, og nu bekræfter hovedpersonen selv, at der er noget om snakken.
– Nogle folk tænker måske, at det bare er rygter, men jeg ved, at der er mere i det, siger Zielinski til Futbolfejs.
– Jeg arbejder hårdt sammen med Empoli, så i juni har jeg måske en chance for så stort et skifte, tilføjer den 21-årige midtbanespiller.
Zielinski kan allerede se sig selv sammen med en af Liverpools store stjerner.
– Han er en stor spiller. Hurtig, kreativ og med store tekniske evner. Jeg lærer af ham og kigger på ham.
Læs også: FCK-stjerne: Hvis klubben skal tjene nogle penge på mig, skal jeg afsted til sommer
– Selvfølgelig ville vi kunne danne et godt makkerpar. Tiden vil afsløre, om det kommer til at ske.
Zielinski har allerede forhørt sig hos landsholdskammeraten Jakub Błaszczykowski, som har en fortid med Jürgen Klopp i Dortmund og derigennem kender til den karismatiske tysker, som nu er ved roret på Anfield.
– Jeg talte med Kuba (Jakub Błaszczykowski, red.). Han gav mig nogle råd, men intet er sikkert endnu, forklarer den unge polak til slut.
Læs også: Agent til Stoke-dansker inden Premier Leauge-debut: Han går ikke i panik