Sportslig afstraffelse: Viborg vrager Wichmann efter klammeri i byen

Sportslig afstraffelse: Viborg vrager Wichmann efter klammeri i byen

1442
0
DEL

Mathias Wichmann straffes sportsligt for at være endt i et klammeri med en fyr efter en bytur. Midtbanespilleren er ikke med i den kamptrup, som skal udtages mod Esbjerg. 

Som vi skrev tidligere i dag her på Sambabold.dk, så havnede Viborg-spilleren Mathias Wichmann i en meget uheldig situation.

Den tidligere AaB’er var i byen i sin gamle hjemby Aalborg, og den bytur sluttede ude foran McDonalds, hvor han skubbede en anden fyr, som han var endt i klammeri med.

Det endte med, at den fremmede fyr røg på jorden, og det har nu sportslige konsekvenser for unge Wichmann.

– Denne optræden er i strid med klubbens værdier og kodeks for hvordan man er offentlig rollemodel, og for hvorledes man forbereder sig som seriøs og professionel fodboldspiller i Viborg FF. Konsekvensen heraf bliver, at Mathias Wichmann ikke er med i truppen i næste runde i Alka Superligaen mod Esbjerg, skriver Viborg FF på klubbens hjemmeside.

24-årige Mathias Wichmann har spillet fem gange fra start i denne sæsons udgave af Alka Superligaen.

INGEN KOMMENTARER